Et individuelt forløb vil altid tage udgangspunkt i kroppen, da kroppen er sindets bibliotek. Ved at arbejde med kropsholdningen (især rygsøjlen) og afspænde de forskellige dele af kroppen i relation til resten af kroppen, får kroppen en bedre brug.
Samtidig vil der blive ryddet op i biblioteket, således at uforløste styrende psykofysiske problematikker kan komme op til overfladen og blive bearbejdet. Kroppen afspejler nemlig både det, vi er bevidste om, men også alt det, der ligger ubevidst i os og styrer vores tanker og følelser.
En af virkningerne er, at kroppen kommer til at se mere harmonisk ud og holdningsrelaterede problematikker i bevægeapparatet mindske eller forsvinder. Endnu vigtigere er, at sindet sammen med kroppen bliver let. Tankerne og følelserne falder til ro og den indre oplevelse af glæde skinner igennem. Det bliver herfra lettere at gå gennem livet med alle dets udfordringer.
Der arbejdes manuelt i alle typer væv i kroppen. Nogle gange vil den psykiske følgesvend være indirekte tilstede i behandlingen og andre gange vil den komme direkte til udtryk.
Behandlingen henvender sig til alle, der ønsker at forstå sig selv bedre, herunder også stressramte, teenagere, personer i livskriser samt alle os andre.
En session kan bookes til at vare 1/2 time eller 1 time. Første gang dog 1 time.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar