Intensive Seminar juni 2019 (www.intensiveseminar.dk)
Intensive Seminar er en unik mulighed for dig, der ønsker virkelig at fordybe dig i spørgsmålet "Hvem er jeg?"
Det er et 5 dages internat, i hvilket der arbejdes i dyader med spørgsmålet "hvem er jeg?" store dele af dagene. Resten af tiden forløber i stilhed, således at hver enkelt deltager får mulighed for at arbejde uforstyrret indad i sig selv uden at skulle forholde sig til de andre deltagere. Der vil også være andre former for meditationer, som har til formål at hjælpe den enkelte videre i processen.
Ved at arbejde bevidst i dyaden bliver det muligt at se på mønstre i personligheden, uden at vi indgår i aktion - reaktion. Dette opnås i Intensive Seminar ved, at den ene person i dyaden lytter, mens den anden undersøger og kommunikerer, hvad der sker lige nu og her. Hvert 5. minut skiftes roller.
Tilstedeværelsen af et andet menneske, der møder os i en dyade på denne måde, kan skabe nærvær nok til, at mønstre kan komme op til overfladen. Da der er en anden, der lytter til os, bliver vi pludselig meget opmærksomme på, hvad vi egentlig siger. Ved at blive ved med at sætte ord på, tømmes sindet og vi oplever mere og mere stilhed og lytten.
Samtidig opøves, for den der lytter, evnen til at lytte uden at afbryde. Det at lytte på denne måde er også en indgang til oplevelsen af større nærvær.
Ved at arbejde med dyader i en større gruppe, åbnes der for muligheden for at få kontakt til flere forskellige sider af os selv, fordi forskellige mennesker afspejler forskellige sider af os.
Mere info findes på www.intensiveseminar.dk
Intensive seminar afholdes af Jean-Michel Maumin, Tina Nordfjeld og Marianne Pedersen.
Kort Intensive
En gang om måneden afholdes et kort Intensive af 4 timers varighed.
I løbet af disse timer gennemføres 3 dyader, en aktiv meditation og en integrationsdyade.
Det giver alle deltagere mulighed for kontinuerligt at arbejde videre indad i sig selv både for at få arbejdet med uløste mønstre i personligheden men i højere grad også for at skabe en vedvarende kontakt til tilstanden af nærvær og accept, således at vi opnår tilfredshed og glæde i vores daglige tilværelse.
Det er valgfrit hvor mange gange eller hvor ofte hver enkelt ønsker at deltage.
De korte Intensive afholdes af Tina Nordfjeld i Nygård på adressen:
Nørreløkkevej 1, 3000 Helsingør
Planlagte korte Intensive (første halvår af 2019):
Søndag d.13/1 2019 kl.10-14
Søndag d.3/2 2019 kl.10-14
Søndag d.10/3 2019 kl.10-14
Søndag d.7/4 2019 kl.10-14
Søndag d. 5/5 2019 kl.10-14
Tilmelding kan ske ved at skrive til tinanordfjeld@gmail.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar